banner_blog

Category Archives: Mad/Opskrifter

Rejesalat og Snacks

Efter en skøn tur til Berlin og lidt friløb på madfronten, har det været svært for både Rune og jeg at finde tilbage til hverdagen, ikke mindst fordi jeg har fløjet rundt fra A til Z og madplanlægningen har været lidt nedprioriteret pga. dovenskab (ja jeg er heller ikke perfekt ;-)) Men det gode af det hele er at jeg bliver så træt at de nemme løsninger at jeg hurtigt savner mine salater og grøntsager generelt.

Måltiderne er fra weekendens hygge fordi når jeg har skejet ud i hverdagene har jeg ikke lyst til “hygge” i weekenderne men benytter mig af friheden til at vælge sundt!

Jeg havde en ubærlig trang til rejer, asparges og mayonaise så derfor blev det til en omgang hjemmelavet rejesalat:

2013-04-20 17.59.59

 

 

 

 

 

 

Opskrift: (Ca. mål)

150 g. rejer

1/3 del af de asparges der var i dåsen

2 spsk, god mayo

3 spsk god Creme Fraiche 38 %

1 tsk. chili sauce fra Heniz

Smages til med citron, salt og peber

Dryp både asparges og rejer godt af i en si inden de blandes med øvrige ingredienser.

Nydes på en bund af salat og toppes med agurk, tomat og et drys dild.

Jeg havde til 2 portioner altså dermed også til frokosten dagen efter.

 

Min lørdagssnack ses her:

2013-04-20 18.27.01

 

 

 

 

 

 

Gulerod, agurk og lidt oliven med mandler i, dip af Raw “humus” (den røde) fra Råbar i Århus og ligeledes en “mayonaise” fra Råbar.

10 cm. agurk og 1 enkelt gulerod udgjorde denne fest!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a comment

Pumpkin Protein Pancakes – opdateret med billede

Midt på ugen var jeg lige for et ny åbnet Super Best supermarked og de har et lille afsnit med amerikanske varer og her faldt jeg over græskar (pumkin) på dåse. Det er r.. dyrt og normalt ville jeg lave det selv fordi et græskar koster ca. det halve men der er 3 til 4 gange så meget kød som det du får på dåsen, men nu er det jo ikke lige sæson og jeg havde lyst til græskar!

Lørdag morgen er ofte pandekagedag fordi jeg her hygger mig om morgenen, altså jeg ville sagtens kunne gøre det til hverdag, fordi det ikke er besværligt, men jeg har nogle ritualer til hverdag, som jeg holder af, ligesom jeg har ritualer i weekenden som jeg holder af. Og det er efterhånden blevet pandekagedag og i morges blev det altså til Pumpkin Protein Pancakes:

2013-04-20 08.44.12

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opskrift:

75 – 80 g. æggehvide

1 tsk. kokosmel (det fine)

1 tsk. vanillie proteinpulver (lean dessert vanillie)

2 tsk. græskarpuré

Et drys kanel, et drys ingefær, et drys nellikke, et lille nip salt

1 tsk. bagepulver

 

Jeg fik 2 stk. som jeg fik testet på min helt nye teflon frie pande! Jeg har spist nok teflon! Jeg spiste en klat peanutbutter, en klat cremefraiche og et drys kanel til.

 

 

 

2 Comments

“Drømmekage” muffins

Så fik jeg testet en af de idéer jeg har leget med i hovedet siden jeg fik både kagemix og Sukrin Gold i huset:

“Drømmekage” muffins – hurtige og lette at lave fordi de netop er lavet af kagemix, æg og olie:

Opskrift kage:

200 g. kagemix

2 æg

et skvæt kokosolie (glemte at måle)

Vand til det har en lind konsistens

Bag i ovn ved 175 grader varmluft (je g fik 6 store muffins men vil næste gang lave dem i mini muffin form, så det blot bliver små hapser)

Opskrift topping:

30 g. kokos rasp

30 g. smør (det skal der til)

3 tsk. Sukrin Gold

Smør og Sukrin smeltes sammen til en gylden masse i en gryde og kokosrasp tilsættes, smøres forsigtig på dine muffins og jeg skar toppen af mine fordi de blev for høje og gemte dem til et lille “romkugle” forsøg senere ;-)

2013-04-09 15.12.01
2013-04-09 15.11.52

 

 

 

 

 

 

 

Leave a comment

Dehydrerede Sweet Potato Chips

Jeg har endelig fået min fødselsdagsgave fra Rune og det var en dehydrator som jeg længe har ønsket mig, så jeg kan prøve at dykke ind i nogle af de spændende opskrifter der ligger derude på nette om både rå mad og lækre kålchips m.m. Jeg sværger ikke til Rawfood, men hilser det velkomment fordi jeg syntes der er kræset for smagene og det giver endnu størrre muligheder for at variere retter til køkkenet og fordi jeg godt kan lide at spise vegetarisk af og til.

I går testede jeg så for første gang min dehydrator og valget faldt på Sweet Potato Chips fordi jeg netop havde 2 store liggende af slagsen.

Jeg skar dem i tynde skiver på et mandolinjern og lagde dem så enkeltvis på ristene så de ikke rørte hinanden og instillede dehydratoren til 60 min. på højeste varme som er 70 grader. Efter 30 min. skiftede jeg rundt på bakkerne og vendte chipsene. Da de 60 min. var gået skruede jeg ned på halv varme og indstillede timeren på 3 timer yderligere. De skal være helt crispy når de er færdig og det kræver at man af og til vender dem og i takt med at de bliver mindre, kan man slå pladerne sammen.

De færdige chips, skal nu hældes i en frostpose, dryppes med lidt god olivenolie og drysses med salt og nydes. Fri for Acrylamid ;-).

Billeder kommer, så snart min uploader vil lege med igen.

Indtil videre går det ikke helt så godt med at holde påskeferie, jeg får ikke slappet så meget af som jeg gerne ville fordi jeg stadig er lidt bagud med Body Flow og har været nødt til at investere noget tid i at øve og så har jeg et kageprojekt der skal være færdigt til næste lørdag og kagen har allerede drillet mig en gang, så jeg måtte lave bundene om!

I morgen er Matilde hjemme på visit fra Oslo og hun har derfor booket en PT time og normalt tager jeg ikke andre timer en Body Flow om søndagen som er mit frirum, men lige i det her tilfælde har jeg gjort en undtagelse.

Mandag har jeg en vagt for Heidis Kro, hvor jeg er lånt ud til et selskab, et lille hyggeligt et af slagsen godt nok, men alligevel! Jeg er et fjols til at holde fri når jeg er hjemme!

Jeg glæder mig til Rune og jeg skal til Berlin, der skal jeg godt nok læse til eksamen, men jeg forventer absolut også at kunne få koblet HELT fra der.

 

 

2 Comments

Påskeæg, lidt sundere

Torsdag formiddag afviklede jeg sidste Bootcamp dag i denne omgang og hvilken fornøjelse det var at stå ude i den bedste formiddags sol.

Det har været inspirerende og motiverende at se hvordan deltagerne bare har kløet på selv om ingen var vant til lige den type træning og SÅ I DET VEJR! Jeg havde på ingen måde forudset eller overhovedet tænkt tanken at vi ville få frost og sne, men det har overhovedet ikke været en hindring, tværtimod, det har tvunget mig til at tænke i kreative baner og udnytte de muligheder sneen gav – det resulterede blandt andet i en omgang intervaltræning bestående af bakkespurt og kælketur på plastik sæk ned igen.

I går rundede vi Bootcampen af med en omgang høvdingebold, som er en glimrende form for intervaltræning når man kun er 3 på hvert hold og jeg var “desværre” nødt til at være med for at det kunne gå op og det var hyldeskægt, samtidigt med at det fik pulsen op og sneen gjorde blot at man kunne ofre sig og kaste sig på maven efter bolden.

Jeg havde også strikket en lille overraskelse sammen i form af et lille og knapt så syndigt påskæg sammen med smag af hyldeblomst og citron overtrukket med hvid Valhrona chokolade:

2013-03-28 09.24.00 Opskrift:

100 g. hvid mandelmel eller kværn selv

1 æggehvide

2 tsk. hyldeblomstsaft

1 spsk. Sukrin Flormelis eller efter smag

1 hætte mandelaroma/essens

1 tsk. Citron

Det hele røres sammen og stilles på køl natten over, så væden kan trække ind i mandelmelet og smagene udvikle sig.

Næste morgen trilles massen til små æg eller kugler og overtrækkes med smeltet hvid chokolade.

Leave a comment

Vafler af kagemix fra funktionelmad.dk

Fredag gik turen mod Ebeltoft hvor Rune og jeg nappede en overnatning på Kystvejen, næsten som en miniferie og man bliver ALDRIG træt af udsigten!

Vi indtog aftensmad på den lokale kro, Strandkroen, som også var min sommerarbejdsplads for 20 år siden (og lidt til) Maden er ikke noget at skrive hjem om og bærer præg af turisme, det skal være hurtigt og billigt, min bearnaise sovs som jeg havde set frem til kom helt sikkert fra en spand! Ydrk! Kødet til bøffen var bestemt heller ikke noget at råbe hurra for, så det spildte jeg ikke billeder på for det var den ikke værd. Det er virkelig synd at de laver sådan noget mad, på sådan en lækker beliggenhed, med nok en af de bedste udsigter på Kystvejen, kromad må godt være hjemmelavet og smage godt! Det ville de også kunne trække flere kunder på om vinteren! Om sommeren er de jo så heldige at sommerhus lejere ofte kun er der en uge og 1 middag på kroen kan de nok klare, men så kommer de heller ikke igen og det er jo lige meget, når husene bliver skiftet til ugen efter.

Tilgengæld havde Rune og jeg hørt rigtigt meget godt om en lille biks det hedder SMAG, som lige akkurat har 12-14 siddepladser og der fik vi den lækreste brunch tallerken jeg har fået længe og der var virkelig kræset for smagen! Det kan klart anbefales og vi vil med glæde tage turen fra Randers for at få det igen! Dejligt befriende ikke at få de traditionelle pandekager, bacon og æg, men tilgengæld, små lækre salater, lækre skiver af lækker skinke, skiver af noget pølse og ost, samt et enkelt spejlæg, hjemmerørt youghurt med 2 indlagte supriser!

Resten af lørdag gik med at øve Bodyflow sammen med “Team Bodyflow” og træning med makker Thomas og vi nappede det ondeste supersæt: Chins OH + Chins UH, så var armtræning ligesom overflødig!

Til aften var Rune og jeg stadig mætte fra den lækre brunch, men lige akkurat sultne nok til at teste det kagemix jeg havde fået tilsendt af min fantastiske samarbejdsparnter Funktionelmad!

2013-03-18 09.13.57

 

 

 

 

 

Valget faldt på vafler og de blev lavet lidt på slump, men her kommer det jeg lavede dem af:

100 g. kagemix

25 g. Lean Dessert Vanillie

2 æg

1 tsk. bagepulver

Vand

Alt undtagen vand røres sammen og så spædes der op med vand til det har en tykflydende konsistens, lad det stå 5 min for at trække og det passer med den tid vaffeljernet skal bruge på at varme op.

2013-03-23 18.18.11

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg fik 6 vafler af portionen og de smagte ganske fortrinneligt, forvent dog ikke sprøde vafler, vil man have det må der spædes lidt op med noget fedtstof og det vil jeg klart prøve næste gang! Rune spiste hans med fløde og solbærsylst, jeg spiste mine med smør og lidt solbærsylt, jeg testede også en med cremefraiche, men førstnævnte var bedst for mig! MUMS!

Leave a comment

Ugen der gik alt for stærkt

Denne uge har kørt i højeste gear og da jeg endelig landede i sofaen efter endnu en vellykket bootcamp aften i sneen som alle deltagere nægter at lade sig kue af, faktisk så indbyder den bare til mere sjov og nye træningsmuligheder jeg ikke havde set, så sne tak for oplevelsen! :-)

Når der er tryk på er det vigtigt for mig at jeg har styr på madfronten, det behøver ikke at være svært og jeg holder det ofte superenkelt og er ikke for fin til også at købe nogle færdigblandede salater i Føtex, hvor jeg ofte har til to portioner, så tilsætter jeg blot en proteinkilde og i denne uge var det den nemme og kedelige, fyldt med tilsætningsstoffer af slagsen: kyllingepålæg.

Jeg lavede min version af en kyllingesandwich altså uden brød men med samme ingredienser, hurtigt og enkelt:

Kyllingepålæg som bund, smurt med lidt karrydressing (hjemmerørt på mayo og cremefracihe), klatter af hytteost 4 % fordi det skulle bruges, peberfrugt, drueagurker skåret i skiver og hjemmestegt gourmetbacon! Mums!!!

2013-03-18 11.10.08

 

 

 

 

 

Ellers har jeg også haft mine dejlige pandekager med, samt æble og en neutral drikke skyr (så er jeg fri for at de tilsætter sukker og andet gejl, så som majsstivelse) og det er bare næring, de fleste vil nok ikke syntes om den fordi den ikke er sød, men det er jo hele pointen, vi skal ikke konstant have tilfredsstillet vores søde tand!

2013-03-18 13.46.57 Æble fungere også godt for mig når jeg er på farten, det giver mig lidt energi til hjernen, når alt syntes håbløst.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg modtog i mandags denne dejlige pakke fra Funktionelmad og jeg glæder mig virkelig til at få eksperimenteret i køkkenet! Jeg har allerede fået smagt Sukrin Gold og den er intet mindre en genial og straks måtte jeg teste den i min barndoms klassikker: Ymer med brun farin, denne gang dog med Sukrin Gold og det var fuldstændigt som at være hos farmor og få min favorit dessert! Det er virkeligt vanedannende og noget jeg tror jeg vil holde til weekenderne eller når der er særlig grund til forkælelse :-) Men I LOVE IT! Der har som sagt været så meget turbo på at jeg ikke har lavet noget som helst andet i køkkendet end at åbne køleskabet,snitte lidt peber og stege lidt bacon, så nu håber jeg at weekenden giver lidt luft, på trods af release på Body Flow nr. 60!!!

2013-03-18 09.13.57

 

 

 

 

Leave a comment

Kålbrød og Parisertoast

Min veninde Tina var så elskværdig at lad mig dele denne opskrift som hun diskede op med da jeg besøgte hende i fredags, nemlig kålbrød og parisertoast og vi har netop her til aften genskabt opskriften og den er virkelig en succes og meget let at lave, så det bliver en fast klassiker her i huset.

“Brødet” kan bruges til alt også pizza, hvis man vil bruge det til noget sødt, kan man udelade løg og kryderier og tilsætte lidt sukrin el. andre kryderier som understøtter det søde køkken, så som kanel, kardemomme og vanillie.

2013-03-08 14.28.24

 

 

 

 

 

Opskrift:

1 spidskål eller et halvt hvidkålshoved

1 rødløg el. alm. løg

2 til 3 æg.

1/4 dl. FiberHusk

Salt, peber, og kryderier efter smag og behag

Blend alle ingredienser og smør ud på en bageplade beklædt med bagepapir bages i ovn 175 grader. indtil det er let gyldendt, lad det stå på bagepladen indtil det har sat sig lidt, vend bagepapir på hovedet og træk det forsigtigt af, du kan nu dele ‘Brødet” i skiver eller bruge det som pizza bund.

Vi brugte brødet som sandwich så det blev til en parisertoast med rigtig hamburgerryg, tomat og flødhavarti, “brødet blev smurt med sennep og stil bund af toasten med fyldet i ovnen og lad den gratinere, sæt toppen på og nyd!

2013-03-08 14.36.26

2 Comments

Sukkerfri Chokolade Cheesecake

En lille lækkerbid her på en mandag aften, igen en af opskrifterne fra arkivet, jeg har ikke længere behovet for at små snacke og er derfor heller ikke længere så kreativ i køkkenet og middagsmad og aftensmad bliver til superenkle retter, så her til aften blev det til hvidkål simret i lidt fløde, sammen med et par skiver røget hamburgerryg forberedt i ovnen til middag, så den var klar her til aften, hvor jeg kommer væltende ind ad døren med lavt blodsukker og nul tålmodighed med maden. Så lidt tålmodighed, at jeg ikke fik taget overfrakken af mens jeg tilberedte hvidkål og så lidt tålmodighed at jeg ikke gad at tage et billede, det eneste jeg havde i hovedet var at maden skulle indenbords lige nu! :-)

Nå men nu til opskriften
20130304-192033.jpg
Ingredienser:

1 pakke Philadelphia Light

100 g. græsk yoghurt 0 % fedt (findes i Rema 1000)

1 æg

1,5 æggehvide

50 g. Sukrin Flormelis

20 g. usødet kakao

1 spsk. Kokosmel ikke rasp

1 lille spsk. Chokolade protein

1 lille nip salt, meget lille.

Fremgangmåde:

1.Pisk Philadelphia med en håndmikser, sammen med Sukrin Flormelis 1 -2 min, til det er blevet mere luftigt.

2. Rør de øvrige ingredienser i

3. Bages i non stick muffinform, fyld formene næsten op (jeg fik 6 stk.)

4. 25-30 min. ved 175 g. varmluft, stik en pind i og mærk efter, hænger der noget ved, skal de lige have lidt længere.

(De indeholder under 100 kcal. pr. stk. ved 6 stk.)

Dette billede af selve kagen, tog mig nok min. 10 min. at sætte ind, først ville min bærbare overhovedet ikke høre tale om at åbne for dropboxen, så forsøgte jeg via Photobucket at sætte et link ind, som endte med at fylde hele indlægget, så nu har jeg via iPad, først hentet et billede fra dropboxen i selv iPad biblioteket, så kunne jeg via min app for wordpress paste billedet ind, men det kan ikke rigtigt være meningen med blogging og det fratager mig i den grad glæden ved at blogge.

Jeg er iøvrigt på udkig efter en hurtig og effektiv grafiker som kan hjælpe mig med lidt opsætningsarbejde, så besidder du de evner så giv lyd fra dig :-)

 

 

Leave a comment

Kokostoppe m. vanillie protein

De sidste 2 dage har stået i hjemmearbejdsdage og herunder også uddannelsesdage fordi jeg følger 2 online forløb og det var skønt at få begravet næsen i studierne igen! Nu har jeg opsamlet lidt nyt og det kan så ligge og rode lidt i baghovedet de næste par dage.

Jeg har også været igennem min arkiver på computeren og faldt over nogle gamle opskrifter som jeg aldrig har fået offentliggjort fordi jeg ville have at Gymnordi skulle være de første der fik mulighed for at trykke dem.

Så i får lige dagens opskrift:

Kokostoppe m. vanillie protein:

Kokostopp m. vanillieprotein

Ingredienser:

100 g. kokos rasp

100 g. æggehvide

50 g. Lean Dessert Vanille

Sukrin efter smag, jeg tilsatte 1 spsk.

Fremgangsmåde:

Mix alle ingredinenser sammen og bag i ovn ved 175 g. varmluft i 10-12 min. eller til de er let gyldne  – let ikke?!

1 Comment

Page 1 of 161234510...Last »

EM Rusland 2011


Arkiv

Oslo Grandprix 2011

   

Nordic Championship 2010

   

Dansk Fitnessblogs

Norske Fitnessblogs

Svenske Fitnessblogs

Særligt udvalgte blogs

Kage/Madblogs jeg følger

DM 2010