Efter en hyggelig morgen i et roligt tempo, med tid til at nyde friskbrygget kaffe fra Linnéa’s genoplivede kaffemaskine og Fido (mr. kat) der i et knapt så asatdigt tempo, spredt vores kaffe eksplosivt over hele lejligheden, sofaen, vores tøj, ansigt, hår, dørkarme, vindueskarme, dyne, hovedpude og sig selv, blev vi hentet af Line og René for at tage en efterlængt (for mit vedkommende) fællestræning.
Jeg havde kort nævnt at jeg godt ville teste om mit knæ kunne klare Prowleren, så efter en lille overkropstræning bestående af Chins med 5 sek. stop i top + 5 kg. @ 5 x 5, En arms bænkpres m. 20 kg. 3 x 10, DB Bryststøttet Roning m. 20 kg. 3 x 10, UH Lateral Y’s og Triangel Pushups 3 x 10, lidt rollout halvhjertet forsøg på at lave dem stående (fordi det vil jeg) blev det endelig tid til lidt leg med Prowleren. Først testede jeg kort om knæet ville holde og det ville det! YES!!!
Jeg klarede kun 3 omgange med skub på den lave del + 30 kg. retur med baglæns med greb i reb for at ende med kun at trække Prowleren helt i mål, løbe til modsatte ende, tage en Burpee og løbe retur, så var jeg helt færdig.
4 mdr. uden cardio kan tydeligt mærkes under hele træningen, jeg puster under mine sæt, har åndenød i mine pauser, men nu ved jeg hvordan jeg atter kan få min kondi bygget op igen, uden cykel, uden løbebånd og uden romaskinen, som alt sammen volder smerter i mit knæ.
Jeg har fået min EGEN Prowler og den står nu hjemme og venter på mig, så nu kan jeg når jeg vil og har tid (hvem kan ikke finde 5-10 min?) tage runder i haven med min egen Prowler, som er special fremstillet efter mine ønsker og behov om at den skal kunne skilles ad og stoppes ind i en bil.
(husk det ikke er nødvendigt at være plasteret til i brun farve eller solarie for at se godt ud)
Jeg nærmere mig mere og mere et mobilt gym, som nu giver mulighed for at jeg kan komme rundt og lave teambuilding events, så er det noget for dig og din virksomhed, så tilbyder jeg nu også bootcamps for små grupper. Det sidste udstyr modtager jeg fra England i slutningen af februar, så er mit mobile gym komplet og kan nu tage træningen med mig og træne hvor som helst, med hvem som helst, jeg forestiller mig at tage ud på smukke destinationer med udsigt og skøn natur og gennemgføre træninger der er fri af indelukkede centre med helt enkle værktøjer der med garanti giver sved på panden og smil på læben.
Jeg har allerede gennemtestet det hos den virksomhed hvor jeg ”optimerer” personalet og det har resulteret i flere besøgende i deres center som ellers aldrig ville sætte deres ben i centeret, de vil have mere og vi rykker også træningen udenfor, så der nu er den type træning på programmet 2 gange ugentligt.
Der er ingen tvivl om at har man specifikke problemer eller konkrete mål som eksempelvis konkurrence drømme/mål, der skal opfyldes er personlig træning 1 til 1 optimalt, men når det kommer til dig og mig der bare gerne vil træne for at være i god form, være bedre til at klare alt i hverdagen, have mere energi og glæde ved træningen, er træning i mindre grupper at foretrække. Det er billigere for den enkelte og i stedet for holdtimerne i salen hvor du drukner i mængden, bliver du her set hele tiden og træneren (mig) lærer dig at kende, tilpasser træningens sværhedsgrad til dig og husker dit navn, så er du træt af at stå i det bagerste hjørne uden at blive set og rettet er det, det helt rigtige for dig.
Vil du høre mere, så kontakt mig for et uforpligtende tilbud via kontakt formularen.



JEg deler her en konkurrende sat igang af Kari Traa:

![IMG_0127[1]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_01271.jpg)
![IMG_0220[1]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_02201-250x178.jpg)
![IMG_0283[1]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_02831-250x187.jpg)
![IMG_0285[1]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_02851-250x187.jpg)
![IMG_0262[1]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_02621-250x187.jpg)
![IMG_0269[2]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_02692-e1334164086221-250x333.jpg)
![IMG_0275[1]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_02751-250x167.jpg)
![IMG_0268[1]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_02681-250x187.jpg)
![IMG_0263[1]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_02631-250x187.jpg)
![IMG_0272[1]](http://lonnieboepedersen.dk/wp-content/uploads/2012/04/IMG_02721-250x187.jpg)











Seneste kommentarer