Så er sidste ferieuge skudt igang og et ord der kendetegner de fleste dage er mæt!
Jeg passer dog stadig forretningen, da jeg jo har en del piger på diæt og der skal af og til slukkes lidt ildebrande. Mest når det efter deres opfattelse ikke går som det skal. Indtil videre er jeg dog helt rolig og har masser af knapper at trykke på endnu. Det letteste er at blive utålmodig når man vågner og ikke ser sceneformen med det samme og jo tættere DM kommer jo mere i tvivl bliver man og har øget behov for bekræftelse.
Der er også kommet en mængde henvendelser so tegner godt for efteråret og disse har jeg også følt mig forpligtet til at svare.
Nu kommer det gode vejr og vi når lige akkurat at nyde det inden jeg starter op på fuld kraft igen den 29 juli!
Der er også en god nyhed undervejs, mit længe ventede opskriftshæfte med mine søde favoritter er næsten færdigt og der vil snart være åbent for forudbestilling :)
Nå men til vædemålet: jeg skal på 60 kg inden jeg tager til Stockholm medio august! Hvis ikke jeg når det skylder jeg Rune en middag på Van Koch i Århus, men jeg starter først på mandag, for det er gået op for mig at det der har fået mig igennem 5 somre på diæt er tanken om at de ting jeg gerne ville opleve/spise stadig ille være der når jeg var færdig og de skal ud af systemet først og vi er godt på vej eftersom vi har lavet rigtigt mange ting indtil nu.
Fortsat god sommer herfra ;)
Hej Lonnie:)
Ihhh hvor lyder det bare spændende med sådan et opskrifte hæfte, det vil jeg se frem til:)
Krydser finger for dig med væddemålet,men det skal du nu nok klare, med alle de diæter du har været på:)
Rigtig god ferie og husk at nyd det og få slappet af:)
Sommer hilsner fra Charlotte :)
Hej Charlotte, tak skal du have :-) Jeg har nydt ferien max i år og er nu klar til et travlt efterår, med masser af begivenheder og arbejde :-)
Meget interessant, hvad det gør ved psyken, når “deadlinen” rykker tættere på. Har du et par tips til, hvordan man overkommer det og holder fokus, hvis tvivlen kommer til at fylde for meget?
Hej Emil.
Det der har holdt mig oven vande når “deadlinen” rykkede tættere på er at holde fokus på at så længe jeg har gjort mit bedste, kan jeg ikke gøre mere, hvis der er den mindste tvivl om at jeg ville kunne have gjort mere eller bedre ville det nage mig, så derfor overlader jeg intet til tilfældigheder.
Det værste man kan gøre er at begynde at tvivle, at høre på andres gode råd og erfaringer (der findes ligeså mange metoder som der findes mennesker) stol på at den sti du har valgt er den rigtige for dig og fejler du, må du gøre det anerledes næste gang og lære af dine fejltagelser.
Jeg har efter hver eneste konkurrence set tilbage på forløbet og udtænkt en plan for hvad jeg ville ændre til næste gang og altid startet i rigtig god tid, så der var plads til at eksperimentere lidt, jeg har hver gang forsøgt at flytte mine grænser for hvad jeg selv troede jeg var i stand til og fandt absolut grænsen op til VM ;-)